1. turneringskamp mod Silkeborg den 11. april 2007

 

 

Hit Counter

Thisted Dagblad (Nordjyske) den 13. april 2007
Lige ved og næsten

Thisted FCs fodbolddrenge i mesterrækken tog onsdag aften hul på sæsonen, da forhåndsfavoritterne fra Silkeborg var på besøg på Lerpytter.

Thyboerne var tæt på en overraskende sejr, men det blev ved lige ved og næsten, da gæsterne inden for det sidste kvarter vendte en TFC-føring på 2-1 til sejr til Silkeborg på 5-2.
TFC fik en glimrende start og havde flere kæmpe chancer i kampens første 20 minutter. Det blev dog kun til en enkelt scoring sat ind af Jens Pedersen på oplæg af Fahim Stanikzai i det 16. minut.
Efterhånden kom gæsterne mere med i kampen. Silkeborg fik udlignet inden pausen, men i anden halvleg skød Fahim Stanikzai TFC på sejrskurs igen, da han er kvarter før tid bragte de blåstribede foran med 2-1.
Men så gik det ellers stærkt i den anden ende. På det efterfølgende angreb udlignede udeholdet til 2-2, og i slutminutterne slog Silkeborg for alvor til. Gæsterne profitterede af en større bredde og bedre fysik og sikrede sig altså sejren med yderligere tre scoringer.lbb
[ Kampfakta:
Lerpytter. Andet, drengemester: Thisted FC-Silkeborg IF 2-5 (0-0).
1-0 Jens Pedersen (16). 1-1 (31). 2-1 Fahim Stanikzai (55). 2-2 (56). 2-3 (62). 2-4 (66). 2-5 (69).


http://www.silkeborgif.dk

Thisted FC - Silkeborg IF 2 - 5

Lerpytter Stadion
Lerpyttervej 37
7700 Thisted






Thisted FC - Silkeborg IF: 2-5
Et truende nederlag, vendt til sejr med et kvarter igen af kampen. Silkeborg IF drenge Mesterræke spillede deres første turneringskamp på udebane på Thisted på Lerpytter Stadion. Silkeborg startede 1. halvleg med at have en kratig modvind sig, det betød at Thisted lagde et stort pres mod Silkeborg målet og Thisted havde 3-4 store chancer for at komme foran, men storspil af Mads Solvang i målet og lidt held i sprøjten lykkedes det Silkeborg at holde stand, men midt i halvlegen kom Thisted fortjent foran 1-0, da der opstod en fejl i opdækningen.

Men en udskiftning og lidt rokering på holdet lykkedes det Silkeborg at komme mere ind i spillet, og Silkeborg tilspillede sig 2 store chancer, men heldet var ikke på vores side. Men 5 min. før pausen kom Silkeborg på 1-1 ved Lucas Lyngbye på et meget flot opspil. I pausen fik vi snakket hvad der skulle laves om, og vi skulle til at vise noget vilje og engagement, som vi havde manglet i 1. halvleg. Fra starten af 2. halvleg lagde holdet et tungt pres på Thisted og holdet fik tilspillet sig nogle chancer uden at det førte til noget.

Man stod med den fornemmelse det var et spørgsmål om tid før vi ville score til 2-1, men stik i mod spil og chancher kom Thisted foran 2-1 med et kvarter igen. Men så gik det stærkt bare 1. min efter at holdet var kommet bagud scorede Lucas Lyngbye igen til stillingen 2-2, og bare 2. min. senere kom Silkeborg foran 3-2 ved Rune Tybirk som first timede bolden ind via stolpen. Her efter faldt Thisted fra hinanden og Silkeborg sad fuldstændig på de sidste 10 min. af kampen og det lykkedes at score yderligere 2 mål, begge ved Nicklas Koch. Holdet skal have stor ros for deres arbejds indsats i 2. halvleg.

Spillet var ikke i top men med den vilje og engagement holdet viste i 2. halvleg kan det blive til noget stort i år. Der skal stor ros til et godt kæmpende Thisted hold, som nok skal få mange point hjemme på Lerpytter Stadion.

Målscorere for SIF:
Luca Lyngbye (2) Niklas Koch (2) og Rune Tybirk (1)

Kampens spiller:
Lucas Lyngbye. Marc Fisker og Oliver Jensen

 

http://www.thistedfc.dk

Onsdag d. 11. april: TFC – Silkeborg IF

Fodbold er grundlæggende en kampsport!!

Trænerteamet har før turneringsstarten udråbt Viborg FK og dagens modstander SIF til forhåndsfavoritter omkring adgangsbilletterne til efterårets Mester 1-turnering og den forudsigelse ser ud til at holde stik efter første runde!

Det var der nu ikke mange på Lerpytter, som kunne se under kampens første 25 min., hvor drengene fra Thy virkelig pressede på ud fra oplægget om vilje til at vinde nærkampe og 2. bolde og derfra spille direkte med vægten lagt på vores højre side. Aggressiviteten gav chancer på samlebånd og samtlige angribere (og dem påstår vi at have 4 af) burde have scoret på de åbne chancer, som TFC tilspillede sig med vinden i ryggen. Det blev desværre kunne til et enkelt mål og herefter faldt motivationen for at tilkæmpe sig spilovertaget og SIF kom langsomt men sikkert ind i kampen og kort før pausen kunne de en smule misvisende udligne efter et længere pres på TFC-målet.
2. halvleg småjusterede Thisted-holdet ved at lægge sig lidt længere tilbage og spille direkte på spids og via op-ned-op at spille dybt på centerforsvarets yderside. Det lykkedes et par gange og på et af disse contra-angreb lykkedes det TFC at komme foran med et kvarter igen. Godt så det ud, men desværre får spillerne fra Gudenå-dalen skrabet bolden ind på det efterfølgende angreb og samtidig med at par udskiftninger faldt Thydrengene desværre totalt sammen og magtede ikke at komme tilbage i kampen og de sidste 14 min blev vanskelige at komme igennem idet fysikken og viljen ikke stod mål med SIF´ernes.
Lidt misvisende og meget let lykkedes det for silkeborggenserne at lukke kampen med tre scoringer inden for 10 min og det er bare ikke godt nok på dette niveau og det skal drengene fra Thy tage med sig, når de skal rejse sig på lørdag i Skive!!!

Resume:

1-0: 16. min Jens Vognstoft
1-1: 31. min
2-1: 55. min Fahim Stanikzai
2-2: 56. min
2-3: 62. min
2-4: 66. min
2-5: 69. min

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Turneringskamp mod Skive den 14. april 2007

 

 

http://www.thistedfc.dk

Lørdag d. 14. april: Skive IK - TFC

En af de dage.....
 
Sygdom, lejrskole, konfirmation, brændte 100% chancer, dommeren, udvisning og viljen; altsammen faktorer som gik drengene fra Thy imod i det vigtige bundopgør i Mesterrækkens pulje 2 mod Skive IK. Begge hold havde nemlig fået smæk af førerholdene i turneringens første runde og det var derfor vital med points på kontoen for begge mandsskaber og ovenstående var tæt på at få det hele til at tippe til skibonitternes fordel!
 
Holdet fra Skive var nemlig indstillet på at vinde nærkampe, det var thyboerne ikke og med lidt skarphed på top kunne SIK have åbnet scoringsballet. nu blev det i stedet TFC, som fik puttet den første ind og dermed forløsning og bedre spil de sidste 40 min.
Pausen gik med at få justeret midtbanen og det direkte spil og sammen med et frisk pust fra bænken fik thydrengene faktisk pænt snert over spillet i 2. halvleg, hvor især "de små", Thomas og Vendelboe skilte sig ud med solide præstationer på midten + venstre- og højresiden og TFC-holdet kunne trække sig i omklædningsrummet med en solid sejr over et godt kæmpende Skive-hold, som kampen igennem bevarede troen på egne evner.
 
Resume:
 
0-1:            33. min    Andreas Nielsen
0-2:            35. min    Thomas Lyngs 
0-3:            40 min.    Fahim Stanikzai 
0-4:            67 min.    Andreas Nielsen    

Advarsel:    18. min    Rasmus Larsen

Thisted Dagblad (Nordjyske) den 16. april 2007

Første point til TFC-drenge

Skive IK - Thisted FC    0-4

Drengemester

FODBOLD: Thisted FCs drengemester gæstede lørdag Skive IK, og begge hold stod uden point inden opgøret, men det fik TFC ændret på.
Thyboerne høstede alle tre point, da holdet besejrede Skive IK med cifrene 4-0. Gæsterne startede dog noget usikkert, og Skive havde klart overtaget i den første halve time. Thisted kom stille og roligt bedre med, og lige op til pausen gik det stærkt. Først scorede Andreas Nielsen til 1-0 og kort efter øgede Thomas Lyngs til 2-0.
Efter teen havde thyboerne fået justeret lidt på holdet, og det hjalp gevaldigt. Der gik blot fem minutter, før Fahim Stanikzai bankede bolden i nettet til 3-0. Igennem anden halvleg styrede thyboerne kampen, og kort før tid lukkede Andreas Nielsen med sit andet mål til 4-0.

- Vi gør det generelt udmærket, og som jeg sagde til dem i pausen, så får man intet foræret. Jeg vil dog indrømme, at jeg var lidt nervøs den første halve time, da vi egentlig startede ret skidt, men det fik vi heldigvis rettet op på. Vi havde mange førsteårsspillere med til kampen, og de har det selvfølgelig fysisk svært, men de spillede alle en kamp på et teknisk højt niveau, sagde TFC-træner Lars Nielsen.bro

Egeris Idrætsanlæg. Andet, drengemester: Skive IK-Thisted FC 0-4 (0-2).
0-1 Andreas Nielsen (34). 0-2 Thomas Lyngs (35). 0-3 Fahim Stanikzai (40). 0-4 Andreas Nielsen (67).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Turneringskamp mod Viborg den 30. april 2007

 

Thisted Dagblad (Nordjyske) den 30. april 2007

Et forventet nederlag i Viborg Thisted FC
FK Viborg 0-2
Drengemester

FODBOLD: Thisted FCs fodbolddrenge tabte til Viborg, men nederlaget var ikke en overraskelse.

- Vi vidste, at det ville blive svært, og vi havde ikke regnet med at vinde, men vi havde ændret spillestil for at drille gæsterne, og trods nederlaget lykkedes den plan egentlig udmærket, sagde TFC-træner Lars Nielsen.

Thyboerne tabte nemlig 2-0 i lørdagens hjemmekamp til mesterrækkens duks FK Viborg, men de blåstribede drenge havde flere positive ting at tage med fra kampen. Holdet gjorde en god figur på midtbanen, hvor Henrik Lukassen og Jens Vognstoft Pedersen blandt andet var aldeles velspillende, og ændringen til en 4-3-3-formation var ikke et dårligt træk.

Viborgenserne kom også først foran knap 10 minutter inde i anden halvleg, og kampen lukkede holdet, da en spiller scorede til 2-0 kort før tid.

- Vi spillede fint i dag, og vi drillede dem, som vi havde håbet. Forsvaret gjorde også en rigtig god figur, hvilket faktisk også har været tilfældet i de sidste par kampe. I de næste to kampe, hvor vi skal møde Holstebro og FC Mors, satser vi på, at kampene kommer til at køre mere på vores præmisser, og så må vi tage den derfra, sagde Lars Nielsen.
bro
Kampfakta:
Lerpytter. Fodbold, drengemester: Thisted FC-FK Viborg 0-2 (0-0).
0-1 44. 0-2 (67).

 

http://www.thistedfc.dk

Lørdag d. 28.april: TFC - FK Viborg  0-2  (0-0)
 
Nær ved og næsten.....
 
...slår som bekendt ingen mand af hesten! Men mon ikke puljefavoritterne fra Domkirkebyen forlod Lerpytter med en lille forskrækklese i livet efter en intens drengemesterkamp, som drengene fra Thy havde stor ære af og dybest set godt kunne have hentet point i.
 
I hvert tilfælde var holdet fra fusionsklubben FK Viborg alvorligt på hælene i store dele af kampen, hvor kun personlige fejl fra de blåstribede gav de grønne reelle muligheder de første 45 minutter. Men som i kampen mod Silkeborg slap kræfterne op og bænken kunne endnu engang ikke bidrage med den afgørende forskel og derfor blev det atter engang dyre lærepenge for thyboerne!
Når det så er sagt, må man også huske den mandfolkeindsats, som midtbanen præsterede plus den sikkerhed som forsvaret udstrålede og ikke mindst den farlighed og agressivitet som vore kanter og offensive folk lagde for dagen. Stort set alle nærkampe og dermed 2. bolde blev vundet og TFC´erne fik stresset FK Viborg i deres angrebsspil. Specielt i omstillingsspillet var TFC-diamanten velfungerende og gang på gang blev Viborgforsvaret fanget i ubalance, men rigtig farligt blev det ikke, primært fordi modstanderforsvaret bestod af gode spillere som individuelt matchede vore angribere.
En forsvarsfejl satte dog viborgenserne i føringsposition og de sidste minutter blev ren indianerbold, hvor thyboerne kastede en forsvarer frem i forsøget på at udligne. Det gav chancer i begge ender og også her trak førerholdet det lange strå og kunne lukke kampen på en contra-scoring. Sådan er det mod de gode hold!
Og et godt hold det er FK Viborg, men på dagen kunne det sagtens være blevet en lang tur tilbage til klublokalerne, som synes at indeholde megen talent i denne tid. Nu blev det i stedet til fuldt hus og det kan TFC-drengene, som gerne vil lege med de store, ikke være helt tilfredse med; men meget lig kampen mod Silkeborg er de en erfaring rigere og kurven er fortsat opadgående!!
 
Resume:
 0-1    44. min
 0-2    67 min.

 

http://www.vff.dk

07-05-2007

Pligtsejr til FK Viborg drenge over Thisted FC
Lørdag den 28. april lagde Thisted bane til på Lerpytter Stadion, i mødet mod FK Viborg´ drengemester. Der var langt i mellem snapsene, men den første mulighed stod FKV for, i det fjerde minut får Lasse Bay fra venstre side lagt et hårdt fladt indlæg ind i feltet, men der var ikke nogen der troede på den så bolden fik lov til at passere hele vejen gennem feltet og ud til målspark. To minutter senere ligger Jesper Henriksen et hårdt pres på en Thisted forsvarspiller der header bolden over en fremstormende målmand og de får lige akkurat reddet bolden væk fra målstregen.

I resten af første halvleg skete der meget lidt, kampen bølgede frem og til bage, Thisted kæmpede hårdt på midten men kom ikke til noget der ligner en chance, FK Viborg havde nogle få afleveringer ind bag Thisted´ forsvar men vi blev ikke rigtig farlige.

Thisted fik deres første og største mulighed i det 2. minut af anden halvleg, de får tildelt et hjørne i vores venstre side og på et blankt mål lykkedes det for deres spiller at heade bolden over målet til målspark. To minutter senere fik FK Viborg deres første mulighed hvor Jonas Thomassen spilles i dybden men bliver taklet i samme sekund da han afslutter og bolden ryger ud til målspark.

Der blev scoret, ti minutter inde i anden halvleg begår Thisted frispark imod Mathias Gertsen i vores venstre side lidt uden for feltet. Jesper Henriksen sparker bolden tæt ved første stolpe hvor Mathias Gertsen kommer stormende, det fikserer målmanden og han halvklarer kun, Mathias er hurtig til at opfatte situationen og sparker bolden hårdt og sikker ind til 0-1. Seks minutter senere bryder ”Uffe” igennem i vores højre side og spiller Jesper Henriksen fri inde i feltet, Jesper får afsluttet men en flot redning af Thisted keeper forhindrer Jesper i at komme på måltavlen, bolden ryger ud til Christopher der også afslutter men igen reder keeperen og bolden går ud til hjørne.

Kampen døde igen, og igen er der langt i mellem snapsene, for den næste ”snaps” bliver først skænket i det 33. minut. FK Viborg bryder bolden midt på deres egne banehalvdel og i en hurtig kontra kommer ”Uffe”, Mathias Gertsen og Jonas Bøgh stormende, Mathias spiller bolden på tværs af Thisted´ felt og her opsnapper Jonas Bøgh bolden og med en flot sparkefinte med højre benet, spiller han sig fri, og sparker sikkert bolden ind i det lange hjørne, til 0-2, med venstre benet.
Der sker ikke mere i denne kamp og dommeren fløjter kampen af fem minutter senere. FK Viborg vinder kampen fortjent 0-2.

Hold: FK Viborg drengemester.
Kamp: Thisted FC – FK Viborg 0-2 (0-0), lørdag den 28. april 2007.
Målscorer: Mathias Gertsen 0-1 (45. min.), Jonas Bøgh 0-2 (68. min.)
Bedste FK Viborg spiller: Lasse Bay.

Holdopstilling: Kasper Kristensen, Anders Thomassen (Kristian Moesgaard 35. min.), Kasper Cleary, Martin Søndergaard, Lasse Bay, Nichlas Jakobsen (Jonas Bøgh 35. min.), Mathias Gertsen, Christopher D. Nielsen, Lasse Dahl, Jesper Henriksen, Jonas Thomassen (Rasim ”Uffe Haijder 35. min.)

Næste kamp: Silkeborg IF – FK Viborg, lørdag den 12. maj kl. 11:15 på Søholdt Idrætscenter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Turneringskamp mod FC Mors den 12. maj 2007

http://www.thistedfc.dk

Lørdag d. 12. maj: FC Mors - TFC  1-4  (0-2)
 
Håneretten forblev på THY!!!
 
Drengene fra Thy gjorde for tredje gang i dette forår det slemme ved morsingboerne og tog tre vigtige points med sig over Vildsundbroen i bestræbelserne på at erobre tredjepladsen i Drengemesterrækken s pulje 2.
 
Sejren var aldrig for alvor i fare; alligevel var det en broget affære de medrejsende forældre var vidne til i "gryden" på Mors. Det var varmt og om det var årsagen til thyboernes manglende evne til endegyldigt at lukke kampen må forblive i det uvisse. I hvert tilfælde var det som om, drengene gik ned i fjerde gear efter at have domineret de første 10 min totalt. Chancerne var i denne periode mange og TFC burde nok have bragt sig afgørende foran i denne fase. Nu blev det blot til en enkelt scoring og langsomt løsnedes grebet om kampen og FC Mors kunne meter for meter kæmpe sig mere op på de blåstribedes halvdel; dog uden den store effektivitet i afslutningerne og det der var på denne front tog Simon G. sig sikkert af!
Evigt farlige Rasmus var alene om at holde TFC offensivt inde i kampen i denne periode og via et par rokeringer var det da også ham, der fik sat det forløsende mål ind til pauseføring på 2-0.
Indskiftede Kasper K. lukkede reelt kampen med en afslutning først i ryggen på en morsingbo og derefter i nettet. FC Mors satte nye folk på kanterne og det gav dem mere spil fremad banen, men som i første halvleg blev det ikke rigtigt farligt og kun ved standardsituationer og høje bolde generelt kunne TFC-forsvaret rystes og de få gange dette skete, var Simon G. igen en sikker sidste skanse!
Meget apropos kom FC Mors-reduceringen da også efter et hjørnespark, hvor thydrengene hang noget i bremserne. Det sidste kvarter blev noget værre indianerbold, hvor eneste positive indslag var Fahims ryk i dybden og et velplaceret straffespark. Vi skal fortsat lære at være "på" i samtlige 70 min.!
 
Resume:
 
0-1    6. min    Fahim Stanikzai
0-2    29. min    Rasmus Larsen 
0-3    37. min    Kasper Kristensen 
1-3    59. min   
1-4    63. min    Jens V. Pedersen (straffespark)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

 

Turneringskamp mod Holstebro den 28. maj 2007

http://www.holstebroboldklub.dk/

HB tabte 3-1 ude mod Thisted FC... trods fremgang fra sidste kamp, var det ikke helt godt nok.


HB spillede mandag på udebane mod Thisted FC. En kamp Thisted vandt 3-1. Selvom der var fremgang at spore fra kampen mod FC Mors, er HB ikke oppe i det gear der skal til for at vinde kampene. I perioder var der fint spil, men det var var desværre kun i glimt at holdet fik pasningsspillet til at køre. Det skal dog siges til holdets forsvar at det i maj måned kun er blevet til 4 træninger sammen pga. regionstræning og talenttræning – og det er selvfølgelig ikke optimale betingelser for samspillet på holdet. I dagens kamp var det Thisted der scorede 1. halvlegs eneste mål. Det skete efter en lige halvleg, hvor HB med lidt held kunne være kommet foran i starten. 2. halvleg startede også lige, men da Thisted kom på 2-0 havde de størst gejst og satte sig på kampen i denne periode. De scorede yderligere til 3-0 15 min. før tid og da målmand Marc Jepsen 5 min. senere fik et gult kort så det skidt ud. Men sjovt nok var det som om at alvoren gik op for spillerne og minuttet senere fik HB reduceret til 1-3 ved Simon Madsen. Thisted fik i slutningen et gult kort og HB pressede forgæves for yderligere scoring. Thisted vandt fortjent kampen, de havde flest chancer i kampen, men alt i alt en jævnbyrdig affære. Bedste HB´er var Marc Jensen, der arbejdede godt og var lidt uheldig med ikke at få scoret i starten af kampen.

 

 

Thisted Dagblad (Nordjyske) den 29. maj  2007

Sejr til TFCs drenge

Thisted FC Holstebro B  3-1

Drengemester

FODBOLD: Thisted FCs fodbolddrenge cementerede mandag tredjepladsen i mesterrækken, da de blåstribede hjemme på Lerpytter slog Holstebro med 3-1.
Thisted ligger dermed solidt på tredjepladsen, da holdet med tre point slog et hul ned til holdene under. Dog bliver det svært at komme op at spille om de to oprykningspladsen til mesterrække 1, hvor Viborg ligger suverænt på førstepladsen med Silkeborg lige efter.
- Vi er selvfølgelig klar over, at det ikke bliver let at spille sig op på de to oprykningspladser, men vores målsætning om at komme til at præge mesterrække 2 er jo helt intakt, sagde TFC-træner Lars Nielsen.
TFCerne var dominerende var kampens start, men ikke totalt spilstyrende. De blåstribede kom frem til mange chancer, men Holstebro stod godt i forsvaret, og afværgede en del forsøg.
Der gik knap 20 minutter, før thyboernes Thomas Lyngs scorede opgørets første mål. Fahim Stanikzai scorede til 2-0 i første halvleg, og han gjorde det også til 3-0 efter pausen.
I slutminutterne blev TFC ramt af en udvisning, og det resulterede i, at Holstebro fik tilspillet sig deres tre eneste chancer i hele kampen. Det lykkedes en Holstebro-spiller at reducere til 3-1 et minut før tid.
- Vi skal være bedre til at lukke sækken, ellers kan vi godt tabe nogle dumme point. Men jeg vil stadig sige, at vi havde rimelig godt styr over kampen, sagde Lars Nielsen.bro
[ Kampfakta:
Lerpytter. Fodbold, drengemester: Thisted FC-Holstebro B 3-1 (2-0).
1-0 Thomas Lyngs (18). 2-0 Fahim Stanikzai (26). 3-0 Fahim Stanikzai (46). 3-1 (69).

 

http://www.thistedfc.dk

Mandag d 28. maj    TFC - HB: 3 - 1  (1 - 0)

Godkendt uden at være prangende!!

Skribenterne for "de store" klubber havde vel brugt betegnelsen "Pligtsejr" om den præstation drenge fra Thy leverede på et helt utroligt personaleforladt (såvel vaskeri som cafeteria havde valgt at komme helligdagen i hu!!) Lerpytter, hvor lyset knap var tændt og målene på Bane 1 spredt for alle vinde. "Ikke godkendt TFC" var dommen fra de medrejsende holstebroforældre, der knap kunne finde et tørt sted til at nyde deres medbragte kaffe. 

Oplægget var dog klart: 3 points og vi ville ligge lunt midt i rækken og selv bestemme hvad vi vil med den sidste halvdel af forårsprogrammet. De skulle hentes ved tålmodighed og pres i de rigtige situationer og holdet kom også fint i gang ud fra devisen: "Når vi har bolden, ja så scorer modstanderen sjædent!!

Desværre havde HB-trænerne valgt samme udgang på kampen og drengene fra kulturbyen lå langt og klogt tilbage på egen halvdel og spillede derfra. Derfor blev det ikke rigtigt sprudlende fra nogen af siderne, men dog med de oplagte tilbud til de blåstribede og Thyboerne kom da også planmæssigt og fortjent foran midt i halvlegen, men hele tiden var den nagende fornemmelse til stede, at HB med en scoring ville komme ind i kampen for alvor.

Pausen blev brugt til mental og fysisk forberedelse på en 2. halvleg, hvor vi atter skulle bestemme begivenhedernes gang! Det gjorde TFC-drengene også momentvis, men mange simple fejl (og fald) holdt de godt spillende HB´ere inde i kampen og chance på chance blev halvlegen igennem brændt på det skammeligste. Selv to hurtige scoringer ved en (på det tidspunkt) godt spillende Fahim, kunne ikke definitivt lukke kampen og HB skal have ros for at blive ved med at hænge i og tro på egne evner til at vende kampen. Netop det var ved at ske de sidste 5 min, hvor hovedløst forsvarsspil og et tåbeligt gult kort gav modstanderne deres tre største chancer i kampen.

Nu blev det heldigvis ved en enkelt modstanderscoring og TFC kunne gå i omklædningsrummet, tilfredse men bestemt ikke med en overbevisende tro på at formkurven er op-ad-gående og det skal der ændres på i de kommende kampe, hvis vi vil være med i såvel pokalen som turneringen og det vil vi!!!!

Resumè:

1-0    18. min    Thomas Lyngs
2-0    44. min    Fahim Stanikzai
3-0    46. min    Fahim Stanikzai
3-1    69. min

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Turneringskamp mod Skive den 4. juni 2007

http://www.thistedfc.dk

Mandag d 4. juni: TFC - Skive IK  7-0  (5-0)
 
Tilbage på angrebssporet!!
 
Efter et par lidt tynde præstationer fremad banen var det et sprudlende TFC-angreb, som viste den fremmødte STU-træner, hvorledes omstillingen fra erobringsspil til afslutningsspil skal udføres.
 
Allerede i kampens første minut havde Rasmus L. bolden i nettet efter et mønsterangreb; desværre valgte dommeren at underkende målet og det til trods for at Hr. Larsen startede sit glimrende løb 2 meter på den rigtige side af Skibonitternes forsvarskæde. Der blev bandet godt og grundigt på lægterne omkring Bane 1 på Lerpytter. For sikken start.....
Det skulle dog vise sig, at der kom flere lignende tilbud, for de tre i front var virkelig skarpe i såvel pres- som afslutningsspil og allerede 2 min senere kom forløsningen og med gennemsnitlig få minutters mellemrum formelig haglede boldene mod skive-målet og femmålsføringen ved pausen kunne der bestemt ikke pilles ved. Skal der malurt i bægeret, må det være ud fra devisen om at være "på" hele tiden og derudfra vælge de rigtige løsninger. Det var alle ikke lige gode til!!
Det blev der talt lidt om i pausen og anden halvleg gik primært med at spare STU-spillerne, som dagen derpå skulle på en hård opgave i Vildbjerg sammen med de bedste i Region 2.
Derfor fes luften langsomt ud af kampen og 2. halvleg blev en lidt halvsløj affære med Skive som det bedst spillende hold, men med drengene fra Thy som de klart farligste og helt fortjent kunne de blåstribede lukke kampen totalt med yderligere et par scoringer mod kampens slutning. Barometeret er atter opadgående og det bliver der brug for mod FK Viborgs stærke drenge næste weekend!!
 
Resumé:
 
1-0    03. min    Rasmus Larsen
 
2-0    15. min    Søren Hansen
 
3-0    21. min    Fahim Stanikzai
 
4-0    26. min    Fahim Stanikzai
 
5-0    26. min    Fahim Stanikzai
 
6-0    61. min    Morten Andersen
 
7-0    69. min    Fahim Stanikzai

 

Thisted Dagblad

Historisk hurtigt hattrick

Thisteds drenge vandt storsejr på 7-0 over Skive

- Det må vist være det hurtigste hattrick i drengemester-historien.

Trænern for Thisted FCs drengehold i mesterrækken, Lars Nielsen, var mandag aften vidne til et lynhurtigt målshow fra angriberen Fahim Stanikzai. Hjemme på Lerpytter vandt TFC med knusende 7-0 over Skive. Fahim Stanikzai scorede ialt fire gange i kampen, og undervejs scorede han hattrick indenfor blot fem minutter. To af målene blev sågar scoret i det samme minut, da Fahim Stanikzai i kampens 26. minut scorede til både 4-0 og 5-0. Forinden havde havde han i det 21 minut scoret til 3-0.
Fra første fløjt sad TFC på kampen. Rasmus Larsen og Søren Hansen gjorde det til 1-0 og 2-0, inden Fahim Stanikzai for alvor tog hul på sit målshow, som altså øgede TFCs føring til 5-0, der også var stillingen ved pausen.

I anden halvleg tog thyboerne det stille og roligt. Flere profiler blev sparret, men det blev til endnu to mål. Debutanten Morten Andersen øgede til 6-0 ni minutter før tid. Og i kampens næstsidste minut lukkede og slukkede Fahim Stanikzai med sin fjerde scoring.

Stærk offensiv

- Offensivt spillede vi en stor kamp. Vores presspil fungerede flot, og vi var virkelig skarpe i omstillingsspillet, siger TFC-træner Lars Nielsen, der til gengæld ikke var helt tilfreds med pasningsspillet længere tilbage på banen.

- Vi havde en del dumme boldtab, som en stærkere modstandere ville have straffet, siger TFC-træneren..

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Turneringskamp mod Viborg den 9. juni 2007

http://www.thistedfc.dk

Lørdag d, 9. juni  FK Viborg - TFC 1 - 0
 
Feber, Fahrenheit og fair play!
 

Lørdag d, 9. juni FK Viborg - TFC 1 - 0   Feber, Fahrenheit og fair play!   Der var for alvor lagt i kakkelovnen med op mod 30 graders varme, da drengene fra Thy tjekkede ind på Liseborg centret for at teste formen mod puljens duks FK Viborg og svært blev det da også grundet sygdom, skader og en underlig start på kampen!   Allerede dagen i forvejen var holdet ramt af sygdom og på vejen mod domkirkebyen måtte yderligere et par spillere melde sig i køen til feltlazerettet. Bedre blev det ikke da forsvaret i kampens første tyve minutter blev ramt af skader i forsøget på at modstå viborgensernes solide tryk. Oven i dette virkede enkelte spillere ramt af den modtagelse de fik af specielt én viborgspiller under den af DBU indførte fair-play hilsen, som spillere og dommer giver hinanden. Under denne seance synes omtalte modstander åbenbart, at det var sejt at svine enkelte TFC-spillere til med obskøne ord, som ikke hører til på fodboldbanen. Ganske upassende for fodboldspillets ånd!!   Nå...kampen blev mere til en skakkamp end en match som de blåstribede kunne deltage fremadrettet i. Hertil var trykket fra FK Viborg ganske enkelt for solidt og velorganiseret og opgaven gik derfor ud på at stå kompakt og satse på kontrafasen via meget direkte spil på to brede angribere. Grundet skader og sygdom måtte thydrengene dog omorganisere en del undervejs, idet bænket var voldsomt indskrænket og det minimerede antallet af åbne TFC-chancer. TFC-drengene skal have ros for at følge oplægget og i store dele af kampen lykkedes det at holde de hvide fra helt åbne chancer og reelt var det kun på standardsituationerne, det for alvor brændte på. Med lidt mere held og luft kunne drengene faktisk godt have hevet et lidt ufortjent point med hjem til Thy; nu ville skæbnen, at retfærdigheden skete fyldest og godt 10 min før tid kunne FKV bringe sig foran på et lidt tilfældigt mål, hvor flere riposter placerede bolden uden for Simon G´s rækkevidde. Men TFC-holdet kunne tage fra Viborg med rank ryk efter en kamp, som klart viste, hvilke spillere, der under pres og smerte, har lidt mere at give af. Egenskaber som gør drenge til mænd og giver points på kontoen på den lange bane!   Resumé:   1-0 58. min

Resumé:
 
1-0    58. min

 

 

Thisted Dagblad

Forventet nederlag i Viborg

Thisteds hold i drengemester tabte med et enkelt mål til Viborg

   Først 12 minutter før tid fik favoritterne fra Viborg scoret det forventede mål, da Thisted FCs drengehold i mesterrækken lørdag var på besøg hos rækkens suveræne duks, der kunne juble over en smal sejr på 1-0.
Så der var en skuffelse i Thisted-lejren, da drengene havde kæmpet en brav kamp for at holde nullet. Thyboerne leverede en kæmpe indsats. Til trods for et ærgerligt nederlag på 1-0, var det dog ikke kunne skuffede spillere.
- Selvfølgelig er det surt, at vi holder dem så længe, og at Viborg så får et mål henimod slutningen. Men på den anden side er det en kamp som denne, der gør drengene til mænd. De kæmpede rigtig flot, og det kan vi tage med til de sidste kampe, sagde TFC-træner Lars Nielsen.
Kompakt midtbane
De blåstribede drenge stod meget kompakt på midtbanen, og det generede viborgenserne. Viborg kom ikke til mange chancer, men det gjorde Thisted dog heller ikke.
Nederlaget var ikke uventet, og det betyder ikke det store i tabellen, da holdet allerede ligger rimelig sikkert på tredjepladsen.
- Med tredjepladsen kommer vi til at spille i mester 2, hvilket er helt fint. Vi vil hellere gøre det rigtig godt der, frem for at få nogle store øretæver i mester 1, sagde Lars Nielsen.
Liseborgcentret. Fodbold, drengemester: FK Viborg-Thisted FC 1-0 (0-0).

1-0 (58).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Turneringskamp mod Holstebro den 16. juni 2007

http://www.thistedfc.dk

Lørdag den 16. juni - Holstebro B. - Thisted FC 2 - 1

En våd omgang!Thisted-drengene tog lørdag til Holstebro i håbet om igen at vinde over Holstebro, efter at have vundet tre gange tidligere i sæsonen over netop Holstebro (træningsturnering-turneringskamp-jysk pokal). Desværre blev det ikke sådan - Holstebro vandt - vel fortjent - en fodboldkamp som bestemt ikke vil blive optaget i fodboldbøgerne som en god kamp. Om det var vejrets skyld - det øsregnede - eller det var en ekstrem dårlig dommer, som havde travlt med at fløjte for alt mulig og tog enhver pust ud af fodboldkampen, her skal lige nævnes at det var til begge sider, eller det var drengenes sejrsikkerhed, der ødelagde indsatsen eller det at flere drenge spillede den fjerde kamp på 7 dage, incl. STU-kamp,kan vel tildels bruges som undskyldninger.

Fakta er ihvertfald at flere af drengene ikke havde den tænding og gnist, der er nødvendig for at vinde fodboldkampe og det må man sige at Holstebro havde - de var sultne efter en sejr og udfra dette må det siges at være fortjent at Holstebro vandt. 1.halvleg var uden de store chancer, vi havde vel de to største, men HB's målmand klarede godt for sig, bl.a da Søren Hansen var helt igennem. Først i 2. halvleg blev tre nye drenge sendt på banen i håbet om at vinde flere nærkampe og få ny gejst, men desværre hjalp dette heller og det betød at Holstebro kom foran 1-0 ti minutter ind i halvlegen ved et frispark, hvor Simon Gasberg boksede bolden op på overliggeren, men desævve røg den lige ned til en holstebro-dreng efter meget passiv forsvarsspil. 10 minutter før tid satsede vi ved at gå over til tre-mandsforsvar, men desværre scorede HB til 2-0 lige efter og derfor hjalp det kun lidt at vores bedste på dagen - Søren Hansen - gjorde det til 2-1 på glimrende forarbejde at Fahim. Mere nåede vi desværre ikke. Læren af denne kamp må være, at forskellige undskyldninger kan hjælpe lidt, men hvis den enkelte spiller ikker har den rigstige indstilling og gnist hvegang, trods mange kampe o.s.v, ja så er vi bestemt ikke bedre end de andre hold og netop derfor vandt HB fortjent!

 

Thisted Dagblad

TFCs drenge er inde i en dårlig stime

Holstebro B   Thisted FC    2-1

Drengemester

FODBOLD: - Vi er inde i en dårlig stime, men vi håber på, at vi kan få vendt skuden i de sidste to kampe.
Det sagde træneren for Thisted FCs drengehold i mesterrækken, Henrik Kristensen, da thyboerne lørdag havde tabt med 2-1 i udekampen mod Holstebro.
I tabellen betyder det ikke noget specielt, da Thisted allerede har lagt sig solidt på tredjepladsen, der betyder en plads i mesterrække 2 efter sommerpausen.
Flere af spillerne på Thisteds hold havde deltaget i fire kampe på syv dage, og det bar kampen meget præg af.
Holstebro kom foran, da der var spillet 10 minutter af anden halvleg, og hjemmeholdet øgede til 2-0 otte minutter før tid.
Søren Hansen reducerede kort før tid, efter godt forarbejde af Fahim Stanikzai, men thyboerne kom aldrig tættere på.

Skidt kamp
- Det var generelt en skidt kamp, men det var også noget trist vejr at spille i, sagde Henrik Kristensen.bro

[ Kampfakta:
Idrætscenter Vest. Fodbold, drengemester: Holstebro B-Thisted FC 2-1 (0-0).
1-0 (45). 2-0 (62). 2-1 Søren Hansen (66).

http://www.holstebroboldklub.dk

Der havde været optræk til det i flere kampe, idag kom sejren så - 2-1 over Thisted FC. Det kunne godt være blevet til et mål eller to mere, men flot indsats!


Fra start til slut havde HB kontrol over hjemmekampen mod Thisted FC, der blev investeret i nærkampene og bolden blev fornuftigt spillet rundt. Dette holdt hele kampen igennem, modsat de fleste andre kampe i foråret og derfor blev det til en fortjent sejr på 2-1 – efter at Thisted reducerede kort før slutfløjtet. Forsvaret stod godt, midtbanen kæmpede og fordelte boldene og angrebet var i konstant bevægelse. I første halvleg havde Thisted et par løse chancer, men målmand Marc Jepsen viste igen at han er rækkens bedste keeper. I den anden ende kom HB frem til nogle gode chancer, bla. blev der reddet en bold på målstregen – ligesom der blev forsøgt udefra et par gange. HB gik til pausen med selvtillid trods 0-0. I pausen blev det aftalt, at sætte tempoet og gejsten endnu en tand op, og det må man sige at HB gjorde. Holdet vandt stort set alle nærkampe efter pausen og stod stærkt på banen. Efter 10 minutters spil sparkede Marc Jensen et flot skruet frispark indover og bolden ramte overliggeren – riposten var anfører Mads Lauritsen hurtig over og HB var foran. I denne del af kampen var flere af HB´s spillere ved at være trætte og derfor begyndte holdet klogt nok at veksle mere mellem de korte og lange bolde. Da Thisted samtidig valgte kun at spille med 3 mand nede bagi, fik HB flere gode kontra-chancer og på én af disse scorede Kristoffer Esbersen sikkert til 2-0. Det skete efter flot forarbejde fra Nichlas Hatfeldt, der flere gange selv var tæt på. Thisted scorede til 1-2 kort før tid på en af deres få chancer i 2. halvleg og HB vandt sikkert og fortjent kampen. Superflot indsats fra alle, også udskifterne, der desværre ikke fik så meget spilletid – dejligt at se den indstilling, det viser hvor stærkt drengene står sammen. Bedste ”HB´er” var i dag holdet – alle 13!

Regionstræneren var på besøg for at se kampen. Marc Jepsen og Mads Lauritsen – De var altså et niveau over Thisted-spillerne i dag – og jeg tør næsten godt sige tillykke med udtagelsen på mandag.


Målscorere:

1-0 Mads Lauritsen 45 min.
2-0 Kristoffer Esbersen 55 min.
2-1 ??? 65 min.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Turneringskamp mod Silkeborg den 19. juni 2007

 

http://www.thistedfc.dk

Tirsdag d. 19. juni: Silkeborg IF - TFC 1-2 (0-1)

Tre lune points tilført kontoen i perfekte rammer!

Ovenpå lørdagens øv-oplevelse i regnvåde Holstebro var det et ganske anderledes indtryk drengene fra Thy efterlod sig i det skønne Silkeborg højland. Stor ros til værtsklubben for perfekt set-up til kampen. Herlige bolde og super spilleunderlag!

Opstillingen var, modsat første møde på Lerpytter, anderledes og mere afventende (nogle vil bruge betegnelsen kompakt) og efter et hæsblæsende første kvarter, hvor silkeborgenserne virkelig spillede kvikt og klogt, kom de blåstribede for alvor ind i kampen. Der måtte dog et par skaktræk og en enkelt udskiftning til, før SIF`s højt anlagte kantspil var neutraliseret, og herefter var det en meget lige affære med store chancer til begge hold, for TFC´s vedkommende grundlagt på hurtige omstillinger med Silkeborg-holdet i ubalance. Heldigvis blev det thyboerne, der tilkæmpede sig heldet og med en sidste-minuts-scoring af dagens spiller Jens V. Pedersen kunne holdet gå styrket til pause og blot 4 min ind i 2. halvleg øgede en velspillende Søren Hansen til 0-2. Herligt....tilmed formåede TFC´erne at holde tempoet nede via kloge bolderobringer centralt efterfulgt af meget direkte spil. Kun på stansardsituationer så de blåstribede lidt tynde ud og netop på en sådan kunne SIF reducere mod slutningen af kampen. En lignende situation så faktisk ud til at skulle give Silkeborg det ene points, men den ellers lidt sidetunge dommer var i her velplaceret og kunne dømme målspark efter at bolden var røget i kassen via et hul i sidenettet!!!!!

Det blev fuld forløsning og en perfekt dag blev fejret på vej hjem i bussen med pit-stop undervejs. Godt gået drenge!!!!

Resumé:

0-1 34 min. Jens V. Pedersen

0-2 39. min Søren Hansen

1-2 69. min

 

Thisted Dagblad

Oprejsning til TFCs drenge

Silkeborg IF  Thisted FC  1-2

Drengemester
FODBOLD: Thisted FCs fodbolddrenge fik tirsdag aften oprejsning efter et par sløje kampe på det sidste, da thyboerne på udebane vandt med 2-1 over Silkeborg.
Mens de blåstribede er sikre på tredjepladsen og et efterår i mesterrække 2, så er Silkeborg sikret en plads i landets bedste drengerække, mester 1, i efteråret. TFC stillede da også op i en kompakt formation med en diamant på midtbanen i 4-4-2 opstillingen.
Thyboerne kom under pres i kampens indledende fase, men efterhånden kom gæsterne bedre og bedre med i kampen. Og et minut før pausen kom TFC foran, da Jens Pedersen gjorde det til 1-0.
Anden halvleg startede lige så godt for TFC som første sluttede. Fire minutter efter teen øgede Søren Hansen til 2-0. Silkeborg reducerede til 2-1 efter et hjørnespark syv minutter før tid. To minutter før slutfløjtet fik Silkeborg igen hjørne. Værterne var tæt på en udligning, men bolden havnede i sidenettet.lbb

[ Kampfakta:
Søholt Idrætsanlæg. Fodbold, drengemester: Silkeborg IF-Thisted FC 1-2 (0-1).
0-1 Jens Pedersen (34). 0-2 Søren Hansen (39). 1-2 (63).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Turneringskamp mod FC Mors den 23. juni 2007

http://www.thistedfc.dk

Lørdag den 23. juni: TFC - FC Mors  1-1  (0-0)
 
Pointdeling i fysisk og kompakt lokalopgør!
 
Hvor første møde mellem TFC og FC Mors bød på masser af fremadrettet fodbold, ja så var andet opgør præget af to 4:4:2 opstillinger med vægten lagt på kompakt forsvarsspil og kamp om alle bolde midt på banen.
 
Derfor blev det ikke en skønhedsåbenbaring de fremmødte på Lerpytter blev vidne til på en lørdag, som ellers  stod i Thy-rockens tegn!
Drengene fra Thy lagde bedst ud og satte, med en svag vind i ryggen, morsingboerne under pres uden rigtigt at blive farlige. Kun ved høje indlæg virkede det som om, at TFC-angriberne havde et svagt overtag. Bolden blev spillet nydeligt rundt via kampens spiller Thomas Lyngs, men når det sidste skulle tage form, var det som om FC Mors var kommet i balance og forholdsvis uhindret kunne cleare via høje bolde på deres to spidser.
Pausen gik med at pointere, at det hold, som fik flest afslutninger inden for rammen, ville løbe med sejren + det faktum at standardsituationerne ville få alvorlig indflydelse på kampens forløb; og netop på sådan et par stykker viste morsholdet for alvor tænder, godt hjulpet af en TFC keeper med en anelse smør på handskerne og lidt ufortjent kunne de midt i anden halvleg bringe sig foran. De blåstribede så lidt møre ud, heldigvis ville et par thisted- og morsingbofødder det anderledes og pludselig stod Jens V. helt udækket foran mors-målet og forholdsvis uhindret kunne han bringe balance i regnsskabet og dermed pointsdeling. Kampens afslutning blev lidt rodet og det mest ophidsende var vel et par Thisted-spilleres måde at sige tak for kampen på, hvilket gav en reprimande i fair-play fra trænerstaben. Det er selvfølgelig af al betydning, at man giver sig fuldt ud i kampen; lige så vigtigt er det, at kunne afslutte mødet med et passende håndtryk!! En lidt kedelig måde at slutte foråret på.
Mere opløftende var det at A-holdet senere tog fuldt hus i den tilsvarende kamp!! Dermed sikrede de sig et efterår i Drenge 1, hvilket var målsætningen og dermed er vejen banet for Mesterholdfodbold på Lerpytter også til næste år.
 
 
Resumé:
 
0-1    53. min
 
1-1    55. min    Jens Vognstoft

 

Thisted Dagblad

Hæderligt punktum

Thisted FC - FC Mors  1-1

Drengemester

FODBOLD: Thisted FCs fodbolddrenge i mesterrækken spillede lørdag den sidste kamp, inden starten i mester 2 efter sommerpausen. TFC spillede hjemme 1-1 mod FC Mors, og det var en kamp, der bølgede frem og tilbage.I første halvleg var det thyboerne, der startede med vinden i ryggen, og holdet pressede egentlig Mors godt, og der var flere fine tilbud. Morsingboerne kom kun til små chancer igennem første halvleg.Efter pausen var det gæsterne, der havde overtaget. Og FC Mors var også det første hold, der kom på tavlen, da TFC-målmand Simon Gasberg droppede et indlæg, som han ikke fik ordentligt styr på. Bolden røg i mål til 1-0, men hjemmeholdet svarede hurtigt igen.Blot to minutter senere havde Jens Vognstoft udlignet til kampens resultat 1-1, og det var en okay afslutning på første halvdel af sæsonen for TFC.

bro
[ Kampfakta:

Lerpytter. Fodbold, drengemester: Thisted FC-FC Mors 1-1 (0-0).

0-1 (53). 1-1 Jens Vognstoft (55).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Træningskamp mod FC Midtjylland 28juli  2007

http://www.thistedfc.dk

Lørdag 28. juli på Brande Stadion
 
FC Midtjylland - TFC:  3 - 1  (2-0)
 
Nye ansigter på prøve til efteråret!!
 
Drengene fra Thy blev snydt for det årlige møde med talenterne fra Heden pga snevejret i optakten til forårssæsonen. Derfor var der arrangeret et nyt møde under FCM-talenternes forberedelse til KB-cup. Denne gang på Brande Stadions dejlige og nyslåede græstæppe! 
 
Det blev, set over 70 min, en lige kamp med den rette vinder, hvor personlige fejl fik afgørende indflydelse på resultatet. TFC´erne havde nye folk i alle tre kæder og det kunne mærkes ved samtlige scoringer, hvor bolde blev mistet for let i omstillingsspillet, hvilket resulterede i forsvarsubalance og dermed lette FCM-scoringer efter riposter og standardsituationer med udgangspunkt i området omkring det lille felt.
Men ingen faldt for alvor igennem og det giver løfter om et stabilt efterår, når forvarskæden er på plads, pasningsspillet i rette folder/tempo og sidst men ikke mindst når afslutningerne får fart og præcision!!!
Alt i alt en lang men lærerig tur til branditternes hjemby

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Træningskamp mod BMK 30 juli  2007

http://www.thistedfc.dk

Mandag d 30. juli: TFC - BMK  2 - 4  (0-3)

Welcome to Windwood park!!
 
Det er utroligt så hurtigt man glemmer, hvor Lerpytter Stadion er placeret, men viborg folket fra BMK fik sig en artig overraskelse i gedigen vestenvind; lige som alle vi andre blev mindet om, hvormeget det egentlig kan blæse heromkring.
 
Det gik desværre en del ud over spillets kvalitet og den berømte kliché om en halvleg til hvert hold kom til sin fuldbyrdede ret. Egentlig startede drengene fra Thy med friskt pasningsspil og formåede derigennem at få spillet lagt frem på BMK´s halvdel og et par chancer blev det da også til, men for få gik forrest, når det gjaldt og langsomt gjorde lange bolde det af med det polerede spil. De fysiske midtjyder pressede på og personlige fejl gjorde nok engang udslaget og det sidste kvarter af de første 35 min blev ret nedslående med forholdsvis lette scoringer til modstanderen.
Ti nye spillere betrådte det nyslåede græstæppe og spillet blev blæst ned i BMK-enden og resulterede i to TFC-scoringer og et hav af chancer. 1½ personlige fejl havde nær kostet mere end det ene mål, som blev BMK´erne foræret.
Kampen skulle have givet et fingerpeg om startopstillinger på Drenge 1 +2 i Vildbjerg, men det sørgede den friske vestenvind for at nulstille. Der var simpelthen for langt mellem snapsene og for få tog teten til at gøre sig fortjent til en plads blandt den faste garde til såvel cup-fodbold som efterårssæsonen!!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Turneringskamp mod Skive den 11. august  2007

 

http://www.thistedfc.dk

Lørdag d 11/8-07: Skive IK - TFC  1 - 3  (0-2)
 
Så er vi igang!!
 
Det var de brændte chancers kamp på Egeris og egentlig kunne slutcifrene have været to-cifrede i de blå- og hvidstribedes favør ligesom skibonitterne med en tilfældig scoring unne have vendt kampen.
 
Efter en nervøs start, meget lig det første opgør i foråret, satte drengene fra Thy sig på spillet og fik efterhånden sat pres på de bageste skive-folk og det udmøntede sig i en flot TFC-scoring midt i halvlegen. I samme periode kunne modstandernes sidste mand prise sig lykkelig for ikke at modtage direkte rødt for en nødbremse på en evig agressiv Fahim. Nu blev det kun ved gult og det forstod thy-drengene at udnytte ved at skubbe spillet endnu længere frem og fortsat holde det bredt og forholdvis let kunne TFC´erne bringe sig i afgørende førerposition kort før pausen.
Den blev brugt til at opretholde presset på et godt kæmpende Skive-hold og med en mand i undertal kunne forsvaret da heller ikke stå distancen og med en dyb stikning kunne spidsangriberen fra TFC reelt afgøre kampen. Skibonitterne skal dog have ros for aldrig at give op og arbejdsiveren, blandet med mange lange bolde, gav en reducering midt i halvlegen. Såvel før som efter reduceringen burde TFC-angriberne dog have lukket kampen, men stolpe, en velspillende målmand og ukoncentrerede afslutninger gjorde sit til at forhindre en storsejr til drengene fra Thy!
 
Resumé:
 
0-1    18. min    Rasmus Larsen
 
0-2    33. min    Jens Vognstoft
 
0-3    36. min    Fahim Stanikzai
 
1-3    52. min   
 
 
Kampens profil: Henrik Lukassen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Turneringskamp mod Roslev den 18. august 2007

 

Lørdag d 18. august: TFC - Roslev IK 6 - 0 (4-0)

En dag på kontoret!

Det var en noget ensidig affære de få tilskuere på Lerpytter blev vidne til, da Mesterholdet fra TFC krydsede klinger med A-oprykkerne Roslev.

Fra første fløjt blev der blæst til angreb via kanterne og drengene fra Thy fik virkelig vist, hvad hurtigt pasningsspil og mange vendinger kan gøre ved et tungt sweeper baseret forsvar.

Det var et spørgsmål om tid, før der gik hul på bylden og allerede efter 10 min var kampen reelt afgjort via et hurtigt mål fra dagens profil Søren Hansen efter et par afbrændere fra de øvrige offesive kræfter. Trænerteamet valgte af samme grund hurtigt at give de små spillere mere spilletid end tidligere og dermed blev der rokeret en del på holdet med spillere på sekundære pladser og det kunne da også mærkes på det direkte spil uden at det dog fik direkte indflydelse på boldbesiddelse og afslutningsprocenten.

De blåstribede tilspillede sig nemlig et hav af chancer og brændte generelt for meget. Ting som skal bearbejdes til de næste kampe og sammenholdt med personlige fejl i forsvarsarbejdet, vil det være afslutningerne som bør præge ugens kommende træning, for der er ikke råd til at brænde over 50 %, hvis man vil være med helt fremme i rækken og det har thy-drengene en ambition og målsætning om!!!

Alt i alt en kamp som ikke kan bruges til meget andet end at lægge 3 points til i tabellen og så arbejde frem mod kampen i Struer, for her bliver der helt andre fysiske boller på suppen.

Kampens profil: Søren Hansen

Resumé:

1-0 9. min Søren Hansen 2-0 14 min Søren Hansen 3-0 17 min Fahim Stanikzai 4-0 24 min Søren Hansen 5-0 51 min Henrik Lukassen 6-0 69. min Fahim Stanikzai

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Turneringskamp mod Struer den 25. august  2007

 

http://www.thistedfc.dk

Lørdag d 25. august: SB - TFC 2 - 5 (1-2)

Første fysiske test mod kompakt og ekstrem direkte modstander!

Drengene fra Thy var advaret om struerboernes fysiske og direkte spillestil, men at de skulle så mange nærkampe og lange bolde igennem før sejren kom i hus, ja det havde de nu nok ikke regnet med!

En inkompetent opmand hjalp ikke just de blåstribede i startfasen, idet han aldrig fik lagt en linie for frispark og det kastede mange utrolig hårde nærkampe af sig; en disciplin som spillerne fra Bang & Olufsens hjemby virkelig mestrede. Alene det faktum at manden i sort lagde 5 (fem!!) minutter til siger vel en del om spilstop og afbrudt spilafvikling. Dermed blev det en intens salgudveksling mellem spillere, som ville vinde nærkampe og specielt køn var det bestem ikke. Dog lykkedes det for de blåstribede at holde fast i det flade og brede spil, hvilket kastede SB´erne ud i lange løbedistancer og ubalancer. Så det blev i høj grad standardsituationer og personlige fejl, som i første halvleg gav de farlige situationer og omkring førstnævnte var Fahim en evig trussel, hvorimod specielt højre forsvarsside virkede en smule nervøs og tillod for mange boldtab efter tungt pres. TFC´erne kunne dog fortjent gå til pausen med en spinkel føring efter smukke hovedstødsscoringer af førnævnte Fahim; iøvrigt Dagens Profil. Pausen blev brugt til at mobilisere ny energi og tro på egne evner og med et par ivrige indhoppere lykkedes det thydrengene at sætte sig på begivenhedernes gang og i en lidt uskøn anden halvleg trak de fra som klart det bedst spillende hold. idet SB blev ved med at øse lange bolde op centralt i banenes længdeakse. En fortjent sejr i en svær udebanekamp og med fuldt hus hjemme mod BMK ser det for alvor godt ud for en flok godt kæmpende, velspillende og sidst men ikke mindst fokuserede TFC´ere i den næste fase af efterårsturneringen!!

Resumé:

0-1 4. min Fahim Stanikzai 1-1 21. min 1-2 23. min Fahim Stanikzai 1-3 42. min Peter-Louis Burchardt 2-3 45. min 2-4 47. min Fahim Stanikzai 2-5 64. min Søren Hansen

 

 

Tre sejre på stribe til TFC-drenge
Struer B Thisted FC  2-5
Drengemester 2
FODBOLD: Thisted FCs drenge har vundet de tre første kampe i fodboldens mesterrække 2, og det gik senest udover Struer.
TFC gæstede nemlig Struer lørdag, og her vandt thyboerne 5-2.
Fahim Stanikzai sørgede for en god start, da han allerede efter få minutter bragte de blåstribede i front med 1-0.
Hjemmeholdet spillede primitivt med høje lange bolde frem til angriberne, og det gav bonus i det 21. minut, da holdet fik udlignet til 1-1. Blot to minutter senere scorede Fahim Stanikzai sit andet mål til TFC-føring 2-0.
I anden halvleg øgede Peter Louis Burghardt føringen til 3-1, men igen formåede Struers angriber at opfange en lang bold og reducere til 3-2.
Hattrick fuldendt
Fahim Stanikzai scorede sit tredje mål, igen blot få minutter efter en Struer-scoring, til 4-2. Søren Hansen lukkede og slukkede kampen, da han scorede til 5-2 i slutningen af opgøret.
- De havde nogle store spillere, og der var fight til stregen. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi går efter at ligge i toppen af rækken, og jeg synes klart, at drengene har bevist, at vi er i stand til det, sagde TFC-træner Lars Nielsen.

[ Kampfakta:
Struer Idrætspark. Fodbold, drengemester 2: Struer B-Thisted FC 2-5 (1-2).
0-1 Fahim Stanikzai (4). 1-1 (21). 1-2 Fahim Stanikzai (23). 1-3 Peter Louis Burghardt (42). 2-3 (45). 2-4 Fahim Stanikzai (47). 2-5 Søren Hansen (64).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Turneringskamp mod BMK den 1. september 2007

http://www.thistedfc.dk

Lørdag d 1. september kl 11.30: TFC - BMK  3 - 0  (3-0)
 
 
En Drengemesterkamp varer to halvlege og dermed 70 minutter!!
 
8 minutter skulle drengene fra Thy bruge til at lukke lørdagens kamp mod holdet fra Jens Langknivs domæne område og derfor var det samlede indtryk værd at hæfte sig ved: En absolut godkendt halvleg og én på det jævne med 10 minutters udfald!!!
 
Om det var førnævnte Langknivs mod og skudteknik, som holdet fra BMK holdt sig inde i kampen på, skal her forblive en hemmelighed; i hvert tilfælde lykkedes det for midtjyderne at ryste thydrengene efter en første halvleg, som totalt stod i de blåstribedes angrebsfavør!
Det ene smukke angreb blev afløst af det andet og kun lige den sidste evne til for alvor at putte bolden over stregen manglede. Godt hjulpet af den berømte Vestenvind var BMK´erne sjældne gæster på TFC´s banehalvdel i denne periode, hvor de 11 startende virkelig viste pasnings-, opbygnings- og afslutningsspil af meget høj klasse.
Men piben fik som sagt en anden lyd efter pausechokoladen og et par løse chancer kunne have lukket modstanderne ind i kampen. Det skyldes primært at forsvarskæden lå for højt, for stor afstand i blokken og sidst men ikke mindst meget offensivt indstillede kanter, som ikke formåede at afhjælpe de bageste kæders kvaler. Bænken blev taget i brug og langsomt genvándt drengene fra Thy den centrale del af banen på bekostning af det sprudlende angrebsspil. De åbne tilbud var fortsat i TFC-regi, men lange bolde fra modstanderforsvaret voldte fortsat kvaler, dog uden at det blev rigtigt farligt.
Forsvaret stod igennem og gjorde en rimelig figur før topbraget på Mors næste weekend og ikke ufortjent blev én herfra valgt til Dagens Profil, nemlig Mikkel Vendelboe!!
 
 
Resumé:
 
1-0    16. min    Fahim Stanikzai 
2-0    17. min    Henrik Lukassen 
3-0    23. min    Fahim Stanikzai

 

TFC vandt på seks minutter

Thisted FC

BMK

3-0

Drengemester 2

FODBOLD: Thisted FCs drengespillere skulle blot bruge seks minutter til at sikre sig sejren, da holdet hjemme tog imod BMK.

Thyboerne startede med vinden i ryggen, og holdet lagde fra første fløjt et massivt pres på de bagerste rækker.

Allerede efter få minutter havde holdet spillet sig til de første store chancer, men skarpheden manglede.

Da kampen godt og vel havde rundet det første kvarter, lykkedes det endelig for hjemmeholdet. Først scorede Fahim Stanikzai til 1-0. Blot et minut senere øgede Henrik Lukassen til 2-0, og kort efter var Fahim Stanikzai endnu engang på pletten, da han bankede bolden i mål til 3-0.

I anden halvleg kom hjemmeholdet pludselig i modvind, og i de første minutter bankede gæsterne den ene lange bold efter den anden op på deres angribere. TFC skulle lige have omstillet sig, for holdet var i en kort periode under en smule pres. Men BMK blev dog aldrig for alvor farlige, og Thisted kunne sikkert køre sejren i land.

- Nu har vi vundet de fire første kampe, og det skal da ikke være en hemmelighed, at vores målsætning er at nå til tops og være spilstyrende i alle kampene. Det er gået godt indtil nu, så vi må bare fortsætte og se hvad der sker, sagde TFC-træner Lars Nielsen.

bro

[ Kampfakta:

Lerpytter. Fodbold, drengemester 2: Thisted FC-BMK 3-0 (3-0).

1-0 Fahim Stanikzai (16). 2-0 Henrik Lukassen (17). 3-0 Fahim Stanikzai (23).

 

 

Turneringskamp mod FC-Mors den 8. september 2007

http://www.thistedfc.dk

Lørdag d. 8. september kl. 14.30: FC Mors - TFC 2 - 2 (1-0)

Pointdeling på Mors!

Lad det være sagt med det samme: Det var ikke drengene fra Thy´s bedste kamp og set over hele forløbet bør TFC nok være tilfredse med resultatet, idet man selv stadig kan afgøre tingene i de resterende kampe!

Første halvleg kan der ikke skrives ret meget godt om; dertil var de blåstribede for uorganiserede, uinspirerede ineffektive i kampen om midtbanen og dermed det fremadrettede. Kun et par halve chancer (bl.a. et godt hug på overliggeren!) ved Dagens Profil Rasmus Larsen blev det til og om det skyldes den kraftige vind eller morsingboernes indædte vilje til at nærkampe og 2. bolde vides ikke, i hvert tilfælde var det FC Mors, som sad på den sidste halvdel af den halvleg og ikke ufortjent kunne de bringe sig i front på et simpelt boldtab midt på banen. Halvlegen blev brugt til at omorganisere til et mere fremadrettet spil og effekten udeblev da heller ikke, idet en velspillende Rasmus fortjent kunne udligne 15 min inde i 2. halvleg efter en periode med godt TFC-pres. Thydrengene sad herefter på det meste og kun på standardsituationer syntes øboerne farlige og efter en sådan mente kampen noget svingende dommer åbenbart, at det er tillladt at løbe målmandenmed begge hænder på bolden ned i det lille felt for derefter stille og roligt at trille den i nettet. Stor frustration og atter op ad bakke!!!!! Det sidste kvarter blev brugt på indianerbold med tre i bagerste række og fire helt fremme til at trykke på. Det lykkedes da også helt fortjent at få bolden skubbet ind og dermed kunne TFC´erne atter drage over Vilsund med point på kontoen; men kønt og opløftende var det bestemt ikke!!

Resume:   0-1 21. min 1-1 49. min Rasmus Larsen 1-2 57. min 2-2 69. min Kasper Kristensen

 

 

TFC-drenge delte i lokalt topopgør

FC Mors- Thisted FC   2-2

Drengemester 2

FODBOLD: I en kamp præget af stærk vind, måtte Thisted FCs fodbolddrenge nøjes med et enkelt point i lørdagens topopgør på udebane mod FC Mors i mester 2.

FC Mors kom bedst fra start, da holdet scorede første halvlegs enlige mål.

I første halvleg havde thyboerne forsøgt sig med en ny formation, men da den ikke lykkedes efter planen, gik gæsterne tilbage til den gamle. Og det hjalp på spillet, for knap et kvarter inde i anden halvleg udlignede en stærkt spillende Rasmus Larsen til 1-1.

Hjemmeholdet kom dog igen foran, men i slutminutterne gik Thisted til angreb. Og blot et minut før slutfløjt gav det pote, da Kasper Kristensen udlignede til slutresultat 2-2.

- Taget hele kampen i betragtning er vi godt tilfredse med det ene point, men det skal da siges, at det sagtens kunne have været bedre. FC Mors er et godt hold, og de kæmper godt for det, og det drillede os da lidt, men jeg vil stadig mene, at vi indtil videre har vist, at vi spiller mere stabilt. Men det må tiden vise, sagde TFC-træner Lars Nielsen.

Med pointdelingen på Mors har TFC på førstepladsen stadig et forspring på tre point til lokalrivalerne, der er på andenpladsen i rækken. bro

[ Kampfakta:

Nykøbing Stadion. Fodbold, drengemester 2: FC Mors-Thisted FC 2-2 (1-0).

1-0 (21). 1-1 Rasmus Larsen (49). 2-1 (57). 2-2 Kasper Kristensen (69).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Turneringskamp mod Skive den 15. september 2007

http://www.thistedfc.dk

Lørdag d. 15. september kl 11.30: TFC - Skive IK 10 - 2 (5-1)

Høj vindstyrke og klasse!!

Vindstyrken var den samme som forrige weekend på Mors, men op- og indstilling en ganske anden, da drengene fra Thy mødte ditto fra Salling og omegn.

Der var talt meget om strid blæst, standardsituationer og lange bolde i omklædningsrum nr 2 på Lerpytter før dagens kamp på Opvisningsbanens lækre underlag og netop et par standardsituationer, hvor de blåstribede ikke var klar, gav et fingerpeg om en usikker og famlende start, som den mod FC Mors forrige lørdag. Skibonitterne bragte sig da også foran på deres andet hjørnespark og det med meget stillestående og ineffektive TFC´ere som benovede tilskuere! "Åh nej, ikke igen" gik det tydeligvis gennem hovederne på sidelinien og nej, det blev ikke sådan igen. Hertil var den centrale del af holdet og kanterne for opsatte på at revancere de sidste par kampe og specielt Dagens Profil Rasmus Larsen (igen igen) virkede skarp og meget pågående, selvom han var placeret modsat vindretningen. Energisk bragte han thydrengene ind i kampen igen og på 11 min afgjorde han og de øvrige fremadrettede reelt kampen med 4 hurtige mål!! Anden halvleg mindede en del om de første 35 min: Skibonitterne lagde friskt ud og scorede for nemt efter et boldtab, der hvor det gør ondt! Men igen formåede specielt Søren og Thomas at vende bøtten med hurtigt og direkte spil og på et kvarter fremtryllede TFC-holdet igen fire flotte scoringer og snørede dermed for alvor sækken til. Skive IK knækkede i den grad og et tocifret TFC målorgie stod ikke til at ændres. Alle 14 fik vist deres værd og nu er det atter, på trods af årstiden, lyse tider på Lerpytter!!

Resumé:

0-1 6. min 1-1 9. min Rasmus Larsen 2-1 18. min Henrik Lukassen 3-1 21. min Fahim Stanikzai 4-1 23. min Rasmus Larsen 5-1 29. min Rasmus Larsen 5-2 44. min 6-2 44. min Søren Hansen 7-2 47. min Fahim Stanikzai 8-2 53. min Thomas Lyngs 9-2 61. min Rasmus Larsen 10-2 66. min Thomas Lyngs

 

 

Storsejr til TFC-drenge

Thisted FC

Skive IK

10-2

Drengemester 2

FODBOLD: Thisted FCs fodbolddrenge er ved at have fundet formen, og lørdag gik det ud over Skive.

TFC tog nemlig imod Skive IK på hjemmebane til et opgør i drengenes mesterrække 2. Thyboerne vandt med hele 10-2, til trods for en lidt tilfældig start.

- De første 10 minutter var ret svære på grund af blæsten. Vi skulle lige finde os til rettet på banen, fortalte TFC-træner Lars Nielsen.

Skive scorede også det første mål i kampen, da holdet kom foran 1-0 efter blot seks minutter. Derefter var det en ren målfest fra Thisteds side.

Først udlignede kampens profil Rasmus Larsen til 1-1, og så gjorde Henrik Lukassen det til 2-1. Fahim Stanikzai øgede til 3-1, og Rasmus Larsen scorede to mål mere til 4-1 og 5-1.

Skive reducerede til 5-2, men kort efter gjorde Søren Hansen det til 6-2 minuttet efter.

Fahim Stanikzai scorede til 7-2, Thomas Lyngs til 8-2, Rasmus Larsen til 9-2, og Thomas Lyngs lukkede festen kort før tid med scoringen til 10-2.

- Skive er et humør-hold, så hvis de først kommer i modgang, går de ofte helt ned. Derudover var det rart at se, at de offensive kræfter var på plads, sagde Lars Nielsen.bro

[ Kampfakta:

Lerpytter. Fodbold, drengemester 2: Thisted FC-Skive IK 10-2 (5-1).

0-1 (6). 1-1 Rasmus Larsen (9). 2-1 Henrik Lukassen (18). 3-1 Fahim Stanikzai (21). 4-1 Rasmus Larsen (23). 5-1 Rasmus Larsen (29). 5-2 (44). 6-2 Søren Hansen (45). 7-2 Fahim Stanikzai (47). 8-2 Thomas Lyngs (53). 9-2 Rasmus Larsen (61). 10-2

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Turneringskamp mod Roslev  den  20. september 2007

http://www.thistedfc.dk

Torsdag d 20. september: Roslev IK - TFC 0 - 5 (0-1)

En regntung torsdag aften på Salling mod bundholdet!!

Oddsene var for alvor mod drengene fra Thy, idet de faktisk kun kunne overraske negativt i en kamp, som bare skulle og måtte vindes.

Derfor blev det taktiske nedtonet og det mentale sat i fokus under hele opladningen til denne kamp en mørk efterårsaften. Lige lidt hjalp det for de blåstribede virkede lige så tunge, som den jord de bevægede sig rundt på og mindst lige så usikre og uskarpe som aftenens pensionist af en dommer, som nok burde overveje, om det er Drengemester, fremtiden skal byde på!!! 1. berøringer uden retning, pasninger uden for rækkevidde, tab af tonsvis af andenbolde og intet spil på tredjemand osv osv. Alt i alt for lavt tempo og intet skabende i opbygningsspillet og endeligt et afslutningsspil langt under vanlig standard. Et pænt føringsmål af Jens V. på godkendt opspil var vel alt fra første halvleg. En stikpille til Thomas L under pausen satte gang i den elegante Vestervig-dreng og han kunne helt fortjent kåres til Dagens Profil i en kamp, hvor de øvrige angribere var langt fra niveau og stort set alene mand satte han thydrengenes angrebssystemer i værk og kronede værket med et par flotte scoringer. Men, men, men...... Kønt var det dæleme ikke. Holdet savnede gejst, kommunikation og lod sig gå på af en flok godt kæmpende sallingboere og så den berømte aldrende dommer!! Nogle vil vel sige, at det ikke er så ringe at vinde 5-0 på en aften, hvor absolut ingen ramte dagen i samtlige 70 min...men i Guder, hvor måtte bænk og tilskuere dog meget igennem før kampen blev lukket og havde det ikke været for en glimrende fodparade af Simon G midt i 2 . halvleg, ja så kunne kampen have fået et helt andet forløb. Nu gik det heldigvis TFC-vejen og vi kan stadig selv afgøre det hele, men der var godt nok langt fra lørdagens pragtkamp på opvisningsbanen på Lerpytter til bane 1 i Roslev!!!

Resume

1-0 15. min Jens Vognstoft 2-0 50. min Fahim Stanikzai 3-0 52. min Thomas Lyngs 4-0 63. min Rasmus Larsen 5-0 69. min Thomas Lyngs

 

 

Storsejr til TFC-drenge

Roslev IK  - Thisted FC  0-5

Drengemester 2

FODBOLD: Torsdag vandt TFCs fodbolddrenge for anden gang i træk med knusende cifre, men denne gang var det ikke på baggrund af en god indsats.

Thyboerne gæstede torsdag aften bundholdet Roslev til et opgør i fodboldens mesterrække 2, og her vandt Thisted 5-0.

Til trods for sejren spillede Thisted en rigtig skidt første halvleg. TFCs Jens Vognstoft formåede dog alligevel at score efter et kvarter til 1-0.

I anden halvleg blev det ikke meget bedre, men i slutningen af kampen fik gæsterne dog alligevel hul på bylden.

Fahim Stanikzai scorede til 2-0, og kort efter gjorde Thomas Lyngs det til 3-0.

Rasmus Larsen scorede til 4-0, og Thomas Lyngs lukkede kampen med målet til 5-0.

- Det var en okay sejr set ud fra resultatet, men det var langt fra prangende. Vi spillede en rigtig skidt første halvleg, og der var ikke den store motivation at finde blandt spillerne. Det var selvfølgelig en mørk og regnvåd torsdag, men det burde ikke være nogen undskyldning. Vores angribere var meget ineffektive, og midtbanen har da også spillet bedre kampe. Hvis ikke vi hæver niveauet, inden vi skal møde Struer, så taber vi vigtige point, sagde TFC-træner Lars Nielsen.