Jeg er en simpel brændevin,
så jævn og ligefrem,
min smag er krydret, mild og fin,
og i hvert lille hjem,
bli'r jeg jo gerne skænket
til hverdag og til fest,
ja, hvor godtfolk er bænket,
der er jeg hædersgæst.

Jeg fødtes af den danske muld,
og af den danske sjæl,
og mangen svend bli'r hønefuld
og kærlig, vennsæl
når silde-maden svømmer
i kølig akvavit,
hvis blot vi flasken tømmer…….
og tænk, det gør vi tit.

Og hvis du er af arbejd' træt,
når dagen er forbi,
din ånd bli'r frisk, dit sind bli'r let
og du bli'r glad, fordi
al træthed fluks forsvinder
fra hver en mødig krop,
hvis flasken frem du finder,
og skænker snapsen op.

Hver højtid har sin favorit
og hver sin egen smag,
en dram gi'r gejst og appetit
en kølig vinterdag,
hvert forår og hver sommer
er Ålborg Snaps et hit,
og husk: når julen kommer
din jule-akvavit.

Vor brændevin er dejlig, den har så mild en smag,
hvormed kan jeg ligne og prise den i dag?
Hver velskænket dråbe gi'r mod og overskud,
så fat om glasset, kære ven, og tøm dit bæger ud,
ja, fat om……..

Den lægger os på læben hvert godt og kraftigt ord,
fra elskovs sagte bønner til sejrens stolte kor,
- er hjertet trangt af sorgen, så lyt blot til mit bud:
så fat og glasset, kære ven, og tøm dit bæger ud,
ja fat……

Og alle de skjalde den skænked' ordets magt,
de blev om snapsens ære en stærk og trofast vagt,
hver sag, som folket kender, de har det fælles bud:
fat fluks om glasset, kære ven, og tøm dit bæger ud,
ja, fat om glasset……

Og vore navne glemmes som sne, der faldt i fjor,
mens jule-akvavitten pynted' op på hvert et bord,
og slægt efter slægt segner hen på Nornens bud,
så fat om glasset, kære ven, og tøm dit bæger ud,
ja, fat om……

Snapsen den er stærk og kold,
den gi'r mod og sammenhold,
går't op og går't ned,
snapsen er jo vores lykkesmed,
går't op…….

Hvis en fest er godt i gang,
og der lyder bægerklang,
blev det snart et mareridt,
hvis du løw tør for din akvavit,
blev det……..

All' de mange slagse må
vi jo altid skønne på,
men en juleakvavit,
passer når landet af sne er hvidt.
Men en…..

Er du gammel eller hva'?
Pyt, en skål kan vi vel ta',
SKÅL i SKIVET, gamle ven,
og fyld så bare dit glas igen,
er du……..

Om min snaps jeg kvæde vil en vise,
blot en jævn og munter lille sang,
all' dens gode sider vil jeg prise,
for den fryded' mig jo mangen gang,
åh, her tænker jeg på silde-snitten
ved mit sidste søndags-froskostbord,
- kærligt køligt fulgt af akvavitten,
der så gerne følger sildens spor.

Og I ved jo nok, at akvavitten
kender ej til utroskab og svig,
vælger ikke helten for banditten,
skelner ikke fattig mand fra rig.
Nej, når snapsen staller om en drøbel,
og slår glade kraftspring på sin vej,
kan du være greve eller pøbel,
- eller bare tørstig, - li' som jeg.

Landevejens mange muntre svende
prise må den ædle stærke smag,
for den indre glød kan snapsen tænde
på en kold og grå novemberdag.
Der er mange slags, som man kan vælge,
og enhver har vel sin favorit,
men de dråber, som JEG helst vil svælge,
er den klare jule-akvavit.

Fik vi tæv af svensken og af britten
i de fjerne tiders bål og brand,
slår vi dem nu nemt med akvavitten,
som man kun i Danmark lave kan.
Hvorfor nøj's med drammerne til silden
og til osten og de stegte ål,
når de stedse bærer rundt på kilden
til så mangen hverdagsglæde? SKÅL!!